Dagens måltider

Hvilken mad tilbyder vi børnene i børnehaven udover deres egen medbragte madpakke.

Fra børnene er 3 år gamle medbringer de selv madpakke til deres frokost. Vi rådgiver gerne om hvordan en nærende madpakke kan se ud til netop dit barn, bare spørg.

De får stadig andre måltider fra os:

Morgenmad fra kl. 6-07:30, som består af:

Hjemmebagte boller, Yoghurt, Rugfras, havregryn, rugbrød, ost, havregrød samt mælk eller vand.

Eftermiddagsmad fra kl. 14-14:30 som kan være:

Friske boller, brød, rissalat, pastasalat, supper, pizza, pizzaboller, kage mm.

Hvis de er mere sultne når vi har spist eftermiddagsmad så bliver de altid tilbudt deres madpakke som vi har med inde til samling i gruppen.

Når vi har fælles frokoster 1 gang om måneden samt til jul, påske og pinse laver vi altid opslag til jer, da børnene så kun skal have en lille madpakke med til brug om eftermiddagen.